tankestrøm

i dag vågnede jeg med træthed i kroppen jeg ved ikke hvad meningen er med det hele selvom livet det rykker sig mens jeg prøver at få de her ord til at rime eller i hvert fald ligne at de var udtænkt på en måde der var særlig men hvis jeg skal være helt ærlig er det bare ord fra en hjerne der fosser ud som et knækket vandrør en åben dør ind til mine tanker og skavanker jeg kan love dig for at det er angstprovokerende at blotte sig på denne måde for hvis jeg skal fortælle dig noget kan det være mig en gåde at jeg ved jeg vågner i morgen med motivation og engagement og sikkerheden om at jeg nok skal nå mine mål måske der ikke er den store forskel på mig og alle de der konsulenter sidder de ikke også bare og venter på at få en smule anerkendelse måske det er det der er meningen med det hele selvom anerkendelsen er twofaced som intet andet for den kan ikke vare ved og så snart rusen er ovre kører bussen dig over med de tomme følelser om hvad meningen er med det hele og du vågner med en træthed du tror kan vare ved selvom ingenting varer ved og alle disse spørgsmål kræver svar men jeg ved jo godt at jeg i fremtiden vil have svarene så kan jeg ikke bare slappe af og vente på den fremtid bliver nutid men måske paradokset er at jeg uden tvivlen aldrig finder svarene og derfor skal jeg vel tvivle for at klare den men hvad vil det overhovedet sige at klare den det kan jeg måske svare på i morgen og hvis ikke hvad skal der så ske og måske jeg burde stoppe lidt op og trække vejret for uden mørke er der ikke lys og uden følelse af tvivl vil jeg aldrig kunne opleve det modsatte og det er måske det jeg kan have svært ved at fatte men mens vandrøret er knækket og alle mine følelser bliver lækket håber jeg du kan se dig selv i ordene for jeg er ikke alene det er jeg sikker på og det er måske det jeg prøver at skrive mig selv frem til at forstå