Mennesket har længe drømt om at flyve. Hvorfor mon? De fleste forbinder det nok med frihed. Det gør jeg i hvert fald. Tanken om at kunne svæve afsted mod fjerne lande som Arabien i Tusinde og En Nat’s eventyr fyldt med kameler, flyvende tæpper og en magisk olielampe, der kan opfylde alle ens ønsker.

Den susende vind der kærtegner din kind og hviner i dine ører. At kunne se sneklædte bjerge tårne sig op over landskabet eller se de atter millioner af lys fra en storby ovenfra er ikke et syn, jeg bliver træt af, selvom jeg har set det næsten hundrede gange allerede. Det var ikke dér, det startede, men det er dér, jeg er nu.

Når jeg kigger på billedet, tænker jeg først og fremmest på børneglæden, som alle fortjener at have del af så længe som muligt. Smilet ved at sende flyveren afsted skinner igennem, selvom jeg ikke kan se drengens ansigt, men jeg kan mærke det. Helt ind til benet.

”Se far! Den flyver!”

Måske vil han være pilot når han bliver voksen. Måske drømmer han om at komme væk fra krig, eller måske står han bare på en græsplæne og elsker at have tid med sin far. Hvem ved…